Kasseret!...indtil videre?

Aloha papapau!
Bare lige en hurtig historie fra gårsdagens undervisning...
Igår, torsdag, havde vi som sædvanlig U.S. Diplomatic History, som er et rigtig spændende fag med en virkelig god underviser, men noget var anderledes denne dag.
Da vores professor trådte ind i lokalet, var han fulgt af to andre temmelig normalt udseende amerikanere. De to fik ordet og præsenterede sig som agenter fra the Central Intelligence Agency, og pludselig var vores historietime i stedet blevet til en CIA recruitment session.
Agenterne fortalte os om deres arbejde, der hovedsageligt går ud på at overtale folk i andre lande til at udføre spionage mod deres eget lands regering.
Der er "kun" fire krav, man skal opfylde for, at man kan blive CIA-agent.
1) Man skal være amerikansk statsborger.
2) Man skal være kynisk. Man må ikke have problemer med at manipulere andre.
3) Man skal være kunne sætte sine værdier til side, da målet i sidste ende helliger midlet.
4) Man skal være villig til at leve hele sit liv undercover, og holde sin rigtig identitet skjult.
Hvis man så opfylder disse krav, er man klar til at drage rundt i verden, møde folk, blive venner med dem og i sidste ende rekruttere dem som spioner.
"Hvad sker der, hvis vedkommende så svarer nej?", spurgte en af vores amerikanske medstuderende. "Well, we got our ways to deal with that", lød svaret tilbage.
Med det hemmelighedsfulde svar fortsatte de to med at fortælle om, hvor fantastiske CIA er og hvor mange muligheder et job i 'the Agency' giver - uden dog at blive særlig konkrete. Men mon ikke det er en af de der "If I told you, I would have to kill you"-ting.
Alt i alt var det er ret sær oplevelse. Jeg havde sgu ikke lige regnet med at skulle overvære en CIA-rekrutteringsseance som en del af min undervisning - og tja, jeg blev jo også kasseret allerede på det første krav. Men hvem ved...måske kan jeg en dag blive rekrutteret som spion i Danmark og holde øje med den danske regering...rart at vide, at "Mulighedernes land" altid giver second chances.
That wraps it up...
Take care,
Martin