Nede på jorden igen

Kære alle.
Efter faldskærmsudspringet, jeg skrev om i sidste blog, er min hverdag nu igen lidt mere "jordnær". Det er godt og vel et par uger siden, jeg fik ferie, og det har været nogle dejlige og afslappende dage på det sidste. Den eneste umiddelbare gøremål, jeg har lige nu, er at blive så "mudret" som muligt inden hjemrejsen til Danmark d. 11. juni :) .
Derudover betyder friheden, at der er endnu mere tid til fodboldkampe i Fort de Russy-parken, pokeraftener med gutterne, grillarrangementer og gøglerier på stranden, solnedgange og friluftsovernatninger på North Shore samt fest og ballade i Waikikis natteliv. Ja, livet er sgu skønt! - se bare billederne nedenfor.
At skolen er slut betyder dog også, at flere og flere begynder at rejse herfra, så der bliver taget afsked med rigtig mange i disse dage. Her er faktisk ved at være en lille smule tomt.
Men det er der jo heldigvis råd for. Sahar og Søren (klassekammerater fra HHX-dagene) fejrer friheden fra deres nyligt afleverede bacheloropgaver ved at komme til Hawai'i fra 24. maj til 3. juni. Så det bliver rigtig rart med nogle "nye" legekammerater, når det nu tynder ud i de gamle.
Nå, men det var, hvad jeg havde til jer i denne omgang. Nyd billederne - I bør være misundelige.
Jeg vil smutte over til Andy "to shoot sum hoops" - eller til de af jer, der ikke er helt inde i amerikansk street slang; spille basketbold.
Håber I alle har det fortræffeligt.
You stay classy, Planet Earth!
Martin

Now I'm free, free fallin'

Endnu engang indleder jeg bloggen med en linje fra en sangtekst, der beskriver den øjeblikkelige situation på Hawai'i. Denne gang er det Tom Pettys/John Mayers sang, kaldet "Free fallin'", der står for tur. Der er to ting i det. "Free" referer til det faktum, at skolen er ovre, og der nu er masser af tid til at udøve den fantastiske chillaxation-kunst. Så nu er mit liv en skøn blanding af sol, strand, alkohol, afslapning og...ja, i det hele taget bare dejlige oplevelser. Det bringer mig til "free fallin'"-delen af overskriften. Det kommer sig af, at jeg netop er vendt helskindet hjem fra mit livs hidtil mest ekstreme oplevelse. Sky diving, baby! - det var sååå sindssygt. Jeg steg med andre ord ombord på et fly med nogle af de andre danskere/semi-danskere (Nicholas, Christoffer og Marcus), og nød udsigten, indtil vi var fire kilometer over jorden. Derefter hæfter en af faldskærmsinstruktørerne sig fast til mig, og siger "We're going first, bro'". Med småsvedige håndflader, hurtigtbankende hjerte, store sommerfugle i maven og spørgsmålet "Hvad er det lige, du har rodet dig ud i her, Martin Ry" kørende rundt i hoved sætter jeg mig i skovskiderstilling foran en åben dør og venter på det sekund, hvor instruktøren skubber os ud i det frie fald. De første par sekunder er nok det største adrenalinkick, jeg nogensinde kommer til at opleve, men efter man vendte sig til det, var det bare en fantastisk sjov tur. Og da faldskærmen så blev slået ud, var der masser af tid til at nyde O'ahu fra fugleperspektiv. Jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde det, og kan kun anbefale det til alle. Men lover dog også eventuelle bekymrede relatives og venner, at det var en 'once in a lifetime experience'...ehm, so far at least :) .
Prisen for springet var, inklusiv tips, 160 dollars, hvilket vel er en ret god timeløn, men det var virkelig pengene værd. Man kunne bestille billeder og video af sit spring, men da det ville have mere end fordoblet prisen, valgte jeg at lade være, og må derfor nøjes med det billedmateriale, vi selv optog, hvilket faktisk blev rigtig godt. Jeg har en video af landingen, så der bliver da lidt at vise frem. Ville dog virkelig gerne have set min reaktion under det frie fald...
Nå, jeg vil smutte nu, så jeg kan tænke lidt over fremtidige eventyr. I hører nærmere...
Hav det fortryllende indtil da.
Take it easy,
Martin

Happy birthday to me

Aloha makaainana.
Hermed en kort - men dybtfølt - tak for opmærksomheden omkring min fødselsdag. Jeg er meget beæret over alle hilsenerne på telefon (dansk som amerikansk), mail, facebook, skype og øvrige, i forbifarten glemte, kommunikationskanaler. Det var rart at se, at man ikke er glemt. Også stor tak til familiemedlemmer, som på den ene eller anden måde har begavet mig med noget fødselsdagsmønt til den slunkne kasse. Mahalo!
Håber i øvrigt, at I alle har det forrygende derhjemme.
Min fødselsdag startede torsdag aften ved midnat, hvor en del af vores venner kom over til vores lejlighed og sang mit nytår ind med "Happy Birthday"-sangen samt en hel masse andre danske, tyske og hollandske fødselsdagssange. Så det var en smuk start. Desuden fik jeg en omgang lækkert løbetøj af Henrik og Kim og nogle fine, halvvisne blomster af tyskerne - så hermed smider jeg også lige nogle "mange tak"- og "vielen Dank"-hilsener deres vej.
Min fødselsdagsgave til mig selv var en fridag fra skolen, så fredag formiddag blev brugt på stranden i selskab med 'Pigen der legede med ilden'. By the way, hvis folk allerede går og overvejer, hvilken "Velkommen hjem"-gave de skal give mig, kunne jeg enormt godt tænke mig at se filmatiseringen af Stieg Larssons første bog i trilogien om Blomkvist og Salander :) .
Om eftermiddagen havde Lara og hendes besøgende søster været så flinke at arrangere en fødselsdagsgrillfest til ære for mig, men da jeg ankom, havde de endnu ikke fået gang i kullene, så burgerne måtte tilberedes på stegepanden, da det pressede program senere bød på sejltur. Men de skal i hvert fald have toppoint for tanken.
Ved 17-tiden var der så dømt booze cruise, som er en disciplin, jeg efterhånden har begivet mig ud i nogle gange, men det forbliver nu altså også en rigtig underholdende beskæftigelse. Det er i al sin enkelhed en bådtur til 20 $ med gratis drinks undervejs, hvilket som regel bliver udnyttet til at gøre turen rigtig "våd". Vi var ni, der tog af sted i selskab med omkring 30 mere eller mindre aldrende amerikanere. Turen blev naturligvis startet med at alle sang med på endnu en fødselsdagssang til ære for fødselaren, der kvitterede med at erklære: "Drinks are on me". Dette betød, at folk syntes, jeg var en "darn nice, young man", så jeg måtte stille op til en del fotosessions med nogle gradvist mere og mere berusede Mr. and Mrs. America-par turen igennem ;) .
Anyways, der var minsandten endnu flere gaver på vej i min retning. Lara, hendes søster; Nina, Helena, Sophia, Arjan, danske Morten, canadiske Suz, amerikanske Julia, der alle var med på sejlturen var gået sammen med endnu et par stykker om en virkelig god gave, der indeholdte en masse skønne ting, der vil blive gode minder fra Hawai'i-opholdet (Hawaiiansk ordbog, lykkeamulet, oplukker, perlekæde, kortspil, kalender og polo-shirt).
Som endnu en lille overraskelse, planlagt eller ej, besluttede en hel klan af delfiner sig for at følge vores båd i et godt stykke tid, hvilket naturligvis også var en rigtig sej oplevelse. Desværre skræmte jeg dem væk, da jeg fandt mit kamera frem, så bevismaterialet herunder er ikke helt så overbevisende, som man kunne have håbet. Alt i alt var det dog en rigtig dejlig fødselsdag, der i øvrigt blev sluttet af med fest i vores lejlighed.
Anyways, jeg vil tilbage til lektierne. De sidste opgaver skal lige skrives færdig og eksamenslæsningen klares, så jeg med god samvittighed kan holde ferie på torsdag.
Bliver sååå skønt, men for hulen hvor er det semester gået stærkt!
Kan I have det smukt allesammen. Till next time,
Martin