søndag den 10. maj 2009

Now I'm free, free fallin'

Endnu engang indleder jeg bloggen med en linje fra en sangtekst, der beskriver den øjeblikkelige situation på Hawai'i. Denne gang er det Tom Pettys/John Mayers sang, kaldet "Free fallin'", der står for tur. Der er to ting i det. "Free" referer til det faktum, at skolen er ovre, og der nu er masser af tid til at udøve den fantastiske chillaxation-kunst. Så nu er mit liv en skøn blanding af sol, strand, alkohol, afslapning og...ja, i det hele taget bare dejlige oplevelser. Det bringer mig til "free fallin'"-delen af overskriften. Det kommer sig af, at jeg netop er vendt helskindet hjem fra mit livs hidtil mest ekstreme oplevelse. Sky diving, baby! - det var sååå sindssygt. Jeg steg med andre ord ombord på et fly med nogle af de andre danskere/semi-danskere (Nicholas, Christoffer og Marcus), og nød udsigten, indtil vi var fire kilometer over jorden. Derefter hæfter en af faldskærmsinstruktørerne sig fast til mig, og siger "We're going first, bro'". Med småsvedige håndflader, hurtigtbankende hjerte, store sommerfugle i maven og spørgsmålet "Hvad er det lige, du har rodet dig ud i her, Martin Ry" kørende rundt i hoved sætter jeg mig i skovskiderstilling foran en åben dør og venter på det sekund, hvor instruktøren skubber os ud i det frie fald. De første par sekunder er nok det største adrenalinkick, jeg nogensinde kommer til at opleve, men efter man vendte sig til det, var det bare en fantastisk sjov tur. Og da faldskærmen så blev slået ud, var der masser af tid til at nyde O'ahu fra fugleperspektiv. Jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde det, og kan kun anbefale det til alle. Men lover dog også eventuelle bekymrede relatives og venner, at det var en 'once in a lifetime experience'...ehm, so far at least :) .
Prisen for springet var, inklusiv tips, 160 dollars, hvilket vel er en ret god timeløn, men det var virkelig pengene værd. Man kunne bestille billeder og video af sit spring, men da det ville have mere end fordoblet prisen, valgte jeg at lade være, og må derfor nøjes med det billedmateriale, vi selv optog, hvilket faktisk blev rigtig godt. Jeg har en video af landingen, så der bliver da lidt at vise frem. Ville dog virkelig gerne have set min reaktion under det frie fald...
Nå, jeg vil smutte nu, så jeg kan tænke lidt over fremtidige eventyr. I hører nærmere...
Hav det fortryllende indtil da.
Take it easy,
Martin






Ingen kommentarer:

Send en kommentar