Kaua'i, van(d)vittige oplevelser og besøg fra Danmark

Hej igen kære læsere!
Siden sidste indlæg har jeg i høj grad fået mig én på opleveren, så jeg har en anelse om, at denne fortæling vil blive meeeeget lang...Så lav en spand kaffe og gå i krig :) .
De første dage af Spring Break blev brugt på naboøen Kaua'i, Garden Island, hvilket er en helt utrolig smuk ø, der er meget forskellig fra O'ahu. Waikiki og Honolulus pulserende liv blev byttet ud med fantastiske naturoplevelser og dejlig afslapning.
I vores lejlighed på Ala Wai Boulevard stod vi meget tidligt op mandag morgen for at gå ned til vores to svenske rejsepartnere (Helena og Sophia), som havde bestilt to taxaer, der skulle transportere os til lufthavnen. Disse dukkede dog ikke op, selvom receptionisten på deres hotel havde rykket for dem et par gange. Receptionisten ringede derpå til taxaselskabet igen, der heldigvis havde en stor nok vogn i nærheden. Et minuts tid senere rullede en limousine op til hotellet, og vi satte kursen mod lufthavnen.
I lufthavnen fik vi vores boardingpas og købte en hurtig omgang morgenmad. Efter at have fortæret vores sandwiches blev vi kaldt til gaten, men bedst som alle var klar til at gå, fik undertegnede et meget forvirret udtryk i ansigtet samtidig med at jeg febrilsk klappede mig selv på lommerne. Mit boardingpas var væk!...
Efter nogle sekunders forvirring måtte jeg flovt, smågrinende og hovedrystende gå tilbage til den skraldespand, jeg havde smidt emballagen fra min morgenmad i, og fiske mit boardingpas op. Dette var til stor morskab for mine rejsepartnere, og da jeg forsøgte at forklare min tankeløse handling med mangel på søvn, var Henrik og Kim hurtige til at minde mig om, at en lignende episode fandt sted i Vancouver på vej til Hawai'i.
Til de af jer, der endnu ikke har hørt den historie, kan jeg fortælle, at dokumentation er en temmelig væsentlig ting her in the states, og jeg valgte at smide et af de vigtigste dokumenter, min I-94, ud i Canada. Til mit forsvar skal det siges, at en I-94 er en lille lap papir, der normalt vil blive hæftet fast i dit pas, når du ankommer, hvilket det ikke gjorde i mit tilfælde. Anyways, jeg tænkte vel bare, at nu var jeg kommet ind i landet, så nu skulle jeg ikke bruge alle disse små papirlapper til mere. Jeg tog i dén grad fejl! Uden det dokument fremstod mit pas, som om jeg befandt mig illegalt i U.S.A., hvilket ville give mig store problemer i forbindelse med min udrejse. Så der måtte bestilles et nyt dokument, hvilket betød en del tidskrævende møder med skolens - ganske vist fantastisk søde, filippinske - studievejleder, brevkorrespondance med U.S. Department of Homeland Security samt en regning på 320 dollars(!). Så gutterne morede sig bekosteligt over, at jeg var ved at gentage "succesen", og de var nok i deres fulde ret til det...præcis hvor distræt har man lov at være?!
Nå, men efter en flyvetur på 20-30 minutter stod femkløveret i lufthavnen i Kaua'i. Vi havde bestilt en pakkerejse med flybilletter, bil og hotel for 220 dollars pr. person, så vi skyndte os at finde biludlejeren, så ørundturen kunne begynde. Vi slap heldigvis for at betale afgiften for chauffører under 25 år, da de to svenske flickor är skitgamla ;) .
Vi brugte dagen på at køre til South Shore, hvor vi først så Spounting Horns, som er et lookout over nogle underjordiske grotter med huller i loftet. Bølgerne slår så ind i grotterne og kraften fra dem gør, at vandet sprutter op gennem hullerne...kort sagt en slags pseudo-geyser.
Derefter tog vi en slapper på stranden ved Po'ipu, hvor også en monk seal havde valgt at "chillaxe" lidt.
Senere så vi Waimea Canyon, som er kendt som "The Grand Canyon of the Pacific", og det var virkelig også smukt. Samtidig var køreturen i bjergene en oplevelse i sig selv takket være en fartglad/-gal Helena :) . På vej hjem smuttede vi forbi the James Cook Monument, hvilket pigerne mildest talt syntes var spild af tid, mens Henrik og jeg med stor ærefrygt poserede ved siden af statuen af den mand, vi har hørt så meget om i vores History of Hawai'i-timer. Om aftenen kørte vi hjem til vores temmelig luksuriøse hotel, hvor vi spillede tennis og jeg siden fik svenske bank i yatzy.
Om tirsdagen gjorde vores hollandske venner, Arjan og Hugo, os selskab på Kaua'i, og vi tog nogle hurtige stop ved diverse lookouts. Vi så nogle strande, vandfald samt en græsplæne, hvor der engang har ligget et russisk fort. Det sidste stop var igen på opfordring fra Henrik og jeg, og pigerne blev enige om, at vi nok var de dårligste ruteplanlæggere i ruteplanlægningens historie - en historie jeg kan forestille mig er ret lang, så lidt stolt kan man vel godt være...
Derefter tog vi på tur i en båd for at se den enormt smukke og meget anderledes Na Pali Coast på nordvestsiden af Kaua'i. Det var en rigtig fed oplevelse. Kysten består af nogle enorme bjergsider, der er næsten totalt ufremkommelige. Man kunne fra båden skimte nogle enormt flotte valleys, der har været brugt i optagelserne til Jurassic Park samt nogle grotter i bunden af bjergsiderne, der har været locations for Baywatch Hawai'i. Derudover så vi masser af humpback whales, der hoppede og gjorde sig til, så bådturen ud til Na Pali-kysten var noget af en oplevelse. Da vi så lå ud for kysten diskede de op med en rigtig lækker buffet, og på turen hjem var der så fri bar, så der var - præcis som i Waikiki nogle dage tidligere - dømt 'booze cruise' :) .
Onsdag kørte vi på North Shore for at finde den restaurant, hvor filmen "50 First Dates" er optaget, men uden held. Til gengæld fandt vi en lækker strand, hvor vi kunne nyde vejret, inden vi skulle på tur i skovene nær vores hotel i Wailua.
Udflugten i skoven startede med en tur i kayak, hvorefter vi hikede et kort stykke tid i skoven, før vi nåede frem til en vandfald med en lille sø forneden, og så var det bare om at komme i badetøjet. Vandet var...ehm...forfriskende. Og således vækket til live tog vi til lufthavnen for at skåle på en rigtig dejlig rejse, inden den korte flyvetur hjem til O'ahu.
Ellers blev Spring Break brugt på en tur til the Water Park, hvor jeg fik afløb for mit indre legebarn sammen med Musti, Andy og en amerikaner ved navn James. Der var nogle ret sjove vandrutsjebaner, og der er væsentlig mere fart på herovre end i eksepelvis Djurs Sommerland. Så hvis I nogensinde aflægger O'ahus vandland et besøg, så er her et tip til drengene: Saml benene! ;)
Derudover blev der naturligvis masser af tid til at hygge sig på stranden, og jeg nåede da også at pådrage mig endnu en fodskade som følge af surfing. Jeg har været ret god til at komme til skade herude.
Endnu en Spring Break-oplevelse, der involverer bølgen blå, var vores snorkeling-tur i et Shark Cage. Lørdag tog vi (Andy, Musti, Henrik, finske Heikki og jeg) ind til HPU, hvorfra en af pigerne fra mit Intercultural Communication-hold - altid søde og smilende Chelsea fra Maui - kørte os til North Shore. Vi sejlede i høj fart fra havnen i Hale'iwa Harbor, så turen ud til hajburet var faktisk en oplevelse i sig selv, selvom den resulterede i, at flere passagerer blev søsyge. Vi fik også set endnu flere humpback whales på denne tur. Denne gang fra 20-30 meters afstand. Fra buret var der dog desværre ingen hvaler at se, men tilgengæld var der omkring 30 sandbar- og galapagos sharks, så det var ret fascinerende. Det kommer der forhåbentlig billeder af senere, når folk får fremkaldt deres undervandskamerabilleder. Efter bådturen viste næsten lokale Chelsea os lidt af Hale'iwa, hvor hun indviede os i en Hawaiiansk specialitet - Shave Ice, hvilket egentlig bare er "iskrystaller" med sirup. Vores forventninger var ikke ret høje, men det smager faktisk godt, det møg.
For et par dage siden ankom der så nogle familiar faces her på øen, idet min familie (mor, far og lillesøster) har taget turen herud for at sikre sig, at jeg jeg opfører mig ordentligt, kan jeg forestille mig - så jeg spiller lige skuespil frem til den 13. ;) . Vi har været ude at spise på en fin, men dyr restaurant, så det er jo perfekt, at man ikke skal bekymre sig om betaling, når der er forældre på besøg. I morgen tager vi så på ørundtur her på O'ahu, så nu kan jeg få at se, om mine evner som ruteplanlægger fungerer bedre her på øen...
Anyways, inden skrivekrampen bliver for ubehagelig, må jeg hellere takke af for nu. Kan I have det fantastisk allesammen.
Shaka!
Martin